23948sdkhjf

Unibake klar til at lukke danske bagerier

Direktør Jan Klarskov Henriksen varsler et gennemsyn af virksomheden, som vil koste både lukninger og fyringer i Danmark.
- Vi står over for en periode, hvor vi skal absorbere mange opkøb, omstrukturere og få synergierne hjem. Vi har i dag 26 fabrikker i 18 lande. Vi kigger på, om det er for mange.

Sådan siger Jan Klarskov Henriksen, der for godt en måned siden afløste Bent Pultz Larsen på posten som adm. direktør i Unibake , til Børsen om det gennemsyn, Horsens-virksomheden står over for.

Færre og større enheder
Jan Klarskov Henriksen var manden bag en succesfuld turnaround i den ligeledes Lantmännen-ejede kyllingeproducent Danpo Kronfågel, hvor han tidligere bestred en direktørpost. Nu er turen så kommet til Unibake, som har syv danske bagerier i Hasselager, Hatting, Holstebro, Doense, Pandrup, Avedøre og Viborg.

- Der er ingen tvivl om, at vi om fem år ser signifikant anderledes ud på produktionsstrukturen. Men det er endnu for tidligt at sige, hvor og hvor mange bagerier der skal lukkes, lyder det fra direktøren, som forudser ”færre og større” enheder i fremtiden.

Afgifterne bærer en stor del af ansvaret
Selv om Unibake har planer om at investere 5-600 mio. kr. årligt på at effektivisere virksomheden de kommende to-tre år, er det uundgåeligt, at den nærmeste fremtid bringer fyringer med sig herhjemme.

Blandt årsagerne de mange afgifter, som fortsat pålægges produktionen i Danmark.

- Fedtafgiften og andre afgifter sætter fart på vores overvejelser om at skære i produktionen i Danmark. Desværre vil man se en udflagning af nogle af vores arbejdspladser, siger Jan Klarskov Henriksen med tilføjelsen:

- Efterhånden er det sådan, at man kun kan drive virksomhed i Danmark, hvis man har nogle gode, lønsomme datterselskaber i udlandet.

Fakta: Lantmännen Unibake
Unibake beskæftiger ca. 4.000 ansatte, hvor af 1.120 er ansat i Danmark. Foruden de syv danske bagerier, har virksomheden 19 bagerier i 17 andre lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13