23948sdkhjf

Rema 1000 vokser på økologien

For nyligt kunne Rema 1000 offentliggøre en vækst i omsætningen på knap 14 % for 2011. I omsætningen bidrager økologien med en imponerende vækstrate på 22 % i 2011.
Krisesnak og tilbageholdenhed hos forbrugerne lader ikke til at gå udover økologien i Rema 1000. Således er omsætningen af de økologiske varer i detailkædens 214 butikker vokset med hele 22 % sammenlignet med 2010. Det er fjerde år i træk, at discountkædens økologiske salg oplever tocifrede vækstrater.

Ifølge Rema 1000 er der flere faktorer, der spiller ind som forklaring på udviklingen, men den væsentligste årsag er helt enkel:

- Vi har prissat vores økologiske produkter på et niveau, hvor alle kan få råd til at købe dem. Blot fordi der er tale om økologiske produkter, behøver de jo ikke koste det dobbelte, siger indkøbsdirektør i Rema 1000 Anders Rene Jensen.

Populære Gram Slot
Udover prissætningen, mener Rema 1000 selv, at den positive udvikling afspejler, at dicountkæden at satse stort og vedvarende på økologien, med et bredt dækkende økologisk sortiment på omkring 150 varenumre med Gram Slot som spydspidsen.

- En stor del af succesen kan tilskrives produkterne fra Gram Slot, som er meget populære. Det gælder mælken, havregrynene og kartoflerne, og vi venter os meget af den nye melserie. Der er ingen tvivl om, at kunderne i Rema 1000 har taget Gram Slot til sig, og mange har også været i Gram i Sønderjylland for at se, hvor produkterne kommer fra, siger Anders Rene Jensen.

Det er fem år siden, at Rema 1000 besluttede sig for at satse på økologien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094