Det er blevet sværere at tjene penge på slik. I hvert fald må slikproducenten Cloetta notere sig et fald i omsætningen til 364 mio. SEK for regnskabsårets første fire måneder mod 413 mio. SEK i den tilsvarende periode sidste år. Resultatet efter skat faldt ligeledes fra 24 til 14 mio. SEK. - Det samlede fald i salget skyldes til dels en svagere udvikling i handelsbranchen, siger adm. direktør Curt Petri, som dog lægger en vis optimisme i lanceringen af en række nye produkter i løbet af 2012.