23948sdkhjf

Matas-rival har fordoblet medlemstallet

Matas-konkurrenten Goodiebox har trods corona haft et fænomenalt 2020, hvor medlemmerne er strømmet til som aldrig før. 

Selskabet, hvis forretningsmodel består i at sende en månedlig kasse med forskellige, ukendte skønhedsprodukter til abonnenterne, opnåede de første 100.000 medlemmer i perioden 2012-2019.

Ved udgangen af 2020 var tallet oppe på 220.000, fortæller adm. direktør for Goodiebox Rasmus Schmiegelow til Finans.

- Det, der i første omgang tog os 7,5 år, har vi nu formået at gøre på ét. Vi har været meget mere effektive i den måde, vi arbejder på, og har derfor mere end fordoblet både omsætning og medlemstal. Det var corona også med til at gøre, siger han til mediet.

Goodiebox blev stiftet i 2012 af Rasmus Schmiegelow og Nikolaj Leonhard-Hjort. Men selvom virksomheden har fart på, og medlemstallet vokser hastigt, er det stadig ikke nogen god forretning at sælge skønhedsprodukter på abonnement.

Virksomhedens nye årsregnskab viser et underskud på 34 mio. kr. mod et underskud på 21 mio. kr. året før. Det er dog helt efter planen, siger direktøren, da målet om at blive nr. 1 i Europa kræver store investeringer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078