23948sdkhjf

Dansker bliver topchef i stor discountkæde

Den svenske discountkæde Dollarstore skal have ny topchef, og én dansker erstatter en anden.

I sommer sidste år meddelte nuværende Dollarstore-direktør Bent Holm, der er blevet kåret til den mægtigste mand i svensk detailhandel, at han stopper for at vende hjem til Danmark.

Nu har Dollarstore fundet afløseren. Det bliver danske Thomas Jellum, der tidligere har arbejdet som divisionschef i Legoland og direktør for Bonbon-Land. Det skriver svenske Market.

Vokseværk

Under Bent Holms ledelse er Dollarstore-kæden – en pendant til Flying Tiger Copenhagen og Normal - vokset eksplosivt fra 63 til 114 butikker. Omsætningen er på knap 3 mia. svenske kroner.

Bent Holm fik jobbet som topchef i Dollarstore i 2018 efter en fortid som bl.a. drifts- og økonomichef for Netto i Danmark, indkøbsdirektør for Netto i England, logistikchef for Netto i Sverige og senere adm. direktør for Netto i Sverige.

Hans afløser, Thomas Jellum, har ligeledes en fortid i Netto som landedirektør i Nettos afdelinger i Danmark, Polen og Storbritannien.

Og noget tyder på, at Dollarstore-kæden har en forkærlighed for danskere med Netto-blod i årene.

Nettos tidligere landedirektør Brian Seemann Broe blev den 1. november sidste år ansat som driftsdirektør i den svenske discountkæde.

Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093