Slaget om kunderne i dansk dagligvarehandel skal i 2021 i høj grad udkæmpes inden for discount og lavpris. Den del af dagligvaremarkedet, som vokser mest, og som ventes at vokse endnu mere på den anden side af coronakrisen.
Kort før jul meddelte Coop-topchef Kræn Østergaard Nielsen, at han vil fordoble omsætningen i kædens lavprisbutikker, som de senere år har tabt fodfæste. Det sker med en ny, ambitiøs satsning hjulpet af det nye Coop 365-koncept, som erstatter en række Fakta-butikker.