Ikea vil gøre det nemmere for kunderne at handle i de fysiske butikker.
Det skal blandt andet ske ved at rykke varehusene nærmere mod byernes centrum. I dag ligger de typisk udenfor byerne og væk fra det pulserende byliv.
Konceptet kommer primært de mennesker til gavn, som bor og handler i centrum af de større byer. I Danmark bliver det i første omgang udbredt i København, hvor Ikea vil bygge et mindre varehus på Kalvebod Brygge.