Hvis politikerne vil gøre alvor af snakken om at holde hånden under dansk erhvervsliv, skal de sørge for at få penge fra corona-hjælpepakkerne for faste udgifter udbetalt i en hulens fart. Ellers ender det i massekonkurser og tabte arbejdspladser
Sådan lyder advarslen fra Jesper Faurholdt, adm. direktør i Danske Shoppingcentre, som driver 18 shoppingcentre rundt om i landet. Han er frustreret og ærgerlig over, at landets storcentre sammen med store dele af den øvrige detailhandel skal være lukket indtil den 28. februar.