23948sdkhjf

Stifter blev mangemillionær: Nu er kendt fotokæde fortid

På sit højeste havde fotokæden Japan Photo over 30 butikker i Danmark og Norge og var således en del af gadebilledet i mange danske byer.

Nu er det endegyldigt slut for den 36 år gamle fotokæde.

Gennem årene er Japan Photo-butikkerne forsvundet én efter én, og nu er de sidste to bukket under. Det skriver Jyllands-Posten.

To Japan Photo-butikker i Aarhus er begæret konkurs som følge af coronakrisen.

- Bundlinjen er jo, at corona kostede lille Japan Photo knap halvanden million på et år, og det kunne vi ikke holde til. Det er der nok ikke ret mange, der kan, så vi tog den svære beslutning at sige stop, siger Cengiz Simsek, medejer af Japan Photo, til Jyllands-Posten.

Fra storhed til nedtur

Den nu hedengangne fotokæde blev stiftet i 1985 af erhvervsmanden Ib Nørholm. Han lancerede blandt andet private label-produkter og klippekortordninger på tidspunkt, hvor den slags ikke var almindeligt.

Det blev en stor succes, og i 1998 solgte Ib Nørholm hele kæden til tyske CeWe Color for et tocifret millionbeløb.

Nu er der ikke en eneste Japan Photo-butik tilbage i Danmark. Kæden er stadig til stede i Norge og Sverige, men som den del af CeWe-koncernen.

Salget af kameraer og fotoudstyr har gennem en lang årrække været faldende. Ikke mindst fordi de fleste efterhånden nøjes med at bruge deres smartphones.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11