23948sdkhjf

Den norske sild kan ikke erstattes

Selv om de norske sildekvoter er reduceret mærkbart, kan de ikke umiddelbart erstattes med de danske.
Prisen på de marinerede sild kommer til at stige med 5-10 kr. pr. glas .

Det er konsekvensen af, at den norske sildekvote i år er beskåret med 40 procent. Samtidig er den danske sildekvote mere end fordoblet i Nordsøen.

TetailNews har derfor spurgt landets førende producenter af marinerede sild, hvorfor de ikke bare skifter til danske sild i stedet.

- Vi har ikke tænkt os at gå væk fra de Nordatlantiske sild, som er den råvare vi anvender til såvel Hirtshals Sild som Skipper Sild, fordi det er den sild, der har den rette størrelse, fedtindhold og konsistens. Nordsø silden er mindre og kan derfor ikke anvendes til vore produkter, forklarer Michael Mikkelsen fra Kattegat Seafood A/S.

Norske sild er kongen
Samme toner lyder fra Lykkeberg A/S, hvor direktør Susanne Folmer konstaterer, at danske sild ikke er redningen.

- Den norske og den islandske sild er ’kongen’! Den er bare så fremragende til de sild, der sælges allermest af i Danmark i glas, dåser og spande. Den er stor – den lagrer fedtet på den helt rigtige måde, som giver et smukt sølvskær på fileter – og det er en stærk stamme, siger Susanne Folmer og tilføjer, at den danske sildekvote stadig er beskeden i forhold til den norske trods beskæringen.

Også hos Launis Sild lyder meldingen, at de danske sild ikke umiddelbart kan erstatte de norske, når det gælder marinerede sild.

Danske sild velegnede til fedsild
Dermed ser det altså ud til, at tilhængere af marineret sild må sluge en prisstigning fremover. Sildeproducenterne understreger dog, at danske sild sagtens kan være anvendelige til mange andre formål.

Eksempelvis bruges de danske sild til de berømte fedsild, oplyser Susanne Folmer fra Lykkeberg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094