23948sdkhjf

Detailhandlen sparer kraftigt på energien

En stor del af detailhandlen er i gang med energibesparende projekter, viser ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv.
En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at en stor del af detailhandlen er i gang med energibesparende projekter. En yderst vigtig indsats, mener Dansk Erhverv.

Det gavner på bundlinjen, forbedrer klimaet og giver et godt image. Derfor er 64 % af de danske detailbutikker i gang med energibesparende tiltag, viser en ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv. Samtidig svarer 15 %, at de overvejer det.

- Detailhandlen gør en flot og frivillig indsats for at spare på energien, og det er vigtigt, at danske virksomheder i det hele taget bliver støttet og hjulpet på vej til at foretage energieffektiviseringer. Det er ikke bare til gavn for miljø og klima, men styrker også virksomhedernes bundlinje, konkurrenceevne og arbejdsmiljø, siger politisk konsulent i Dansk Erhverv, Marie Louise Thorstensen.

Har virksomheden gennemført eller igangsat energibesparende tiltag


Økonomi og klima er drivkraften
Når man spørger virksomhederne, hvorfor de sparer på energien, så svarer et flertal, at det især skyldes økonomiske besparelser. Klimahensyn kommer ind på andenpladsen.

- Energirenoveringen starter måske som et projekt, der skal sænke driftsomkostningerne, men med tiden viser det sig, at der er en række andre positive effekter – fx at man som virksomhed får en mere grøn profil og gør noget godt for klimaet – og det får mange af butikkerne til at fortsætte med de energibesparende projekter og sætte nye initiativer i søen, siger hun.

Hvad er de vigtigste årsager til, at virksomheden har valgt eller overvejer at gennemføre energibesparende tiltag?


Fakta om undersøgelsen
Medlemsundersøgelsen er gennemført blandt et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemmer indenfor detailhandel. Derudover har Dansk Erhvervs sikkerhedsudvalg, der fortrinsvis består af et antal af de største kæder i detailhandlen, modtaget undersøgelsen. Dermed er undersøgelsen bredt dækkende for danske detailhandlende. I alt 111 virksomheder har deltaget.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109