23948sdkhjf

Detailhandlen ser lysere på fremtiden

Danmarks Statistiks sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er fortsat negativ, men er steget fra -11 i januar til -4 i februar.
Af indikatorens tre komponenter trækker vurderingen af lagerbeholdning og den faktiske omsætning op. Derimod trækker forventningerne til kommende omsætning ned. Indikatoren er ikke korrigeret for sæsonudsving.

Den faktiske omsætning i de seneste tre måneder i forhold til de foregående tre måneder er på 21 i februar imod 16 i januar. Omvendt er forventningerne til omsætningen de kommende tre måneder faldet til -29 i februar fra -22 i januar. Udviklingen i disse to indikatorer er formodentlig noget påvirket af julesalg og januarudsalg.

Sammenlignes vurderingen af den faktiske omsætning de seneste tre måneder, dvs. november til januar, med forventningerne til samme måneder i undersøgelsen fra november 2011, ses en fin overensstemmelse med nettotal på hhv. 21 og 20.

Varelagerbeholdningen blev ved månedens start vurderet som svagt større end normalt med et nettotal på 4. Dette påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning, dog væsentligt mindre end i januar, hvor vurderingen var på 26.

Detailhandlens forventninger til beholdningen af ordrer placeret hos leverandører de kommende tre måneder er faldet til -33 imod -20 i januar. Forventningerne til beskæftigelsen er steget til -15 i februar imod -24 i januar. Forventningerne til salgspriserne er faldet til -1 fra 8 i januar.

Generelt negative forventninger i brancherne
Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer har i februar særdeles negative forventninger til omsætningen på -55 og ordrebeholdning på -60. Derimod er forventningerne til beskæftigelsen kun moderat negative med -9, og der er positive forventninger til salgspriserne på 8.

Bilværksteder har som den eneste branche positive forventninger til omsætningen på 3 og til beskæftigelsen på 1. Branchen har også positive forventninger til salgspriserne og udpræget mindst negative forventninger til beholdning af ordrer placeret hos leverandører.

Bilhandel inkl. engros har negative forventninger til såvel omsætning og beskæftigelse som salgspriser og ordrebeholdning hos leverandører.

Kilde: Danmarks Statistik - http://www.dst.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078