23948sdkhjf

Danskerne kræver bæredygtige is

Frisko har lyttet nøje til forbrugerne i sammensætningen af denne sæsons is-sortiment.
At is kan vække stærke følelser, og at især de gamle kendinge er populære, kan dårligt kaldes for en nyhed.

Til gengæld synes en ny tendens at komme snigende, når det gælder danskernes forventninger til udvalget af sommerens is.

Ifølge salgschef fra Frisko, Jakob Knudsen, melder der sig en stadig stigende efterspørgsel efter bæredygtige produkter blandt forbrugerne.

- Vi er en af de mest is-spisende nationer i verden. Derfor skal de mange is vi spiser selvfølgelig produceres under ordentlige vilkår og tage hensyn til omverdenen, siger han.

Bæredygtige Magnum-is
Frisko kan derfor blandt andre byde velkommen tilbage til den populære sandwich-is, Wich fra Ben & Jerry’s, der lå i spidsen af favoritlisterne i 2009 og 2010, som nu findes i en bæredygtig Fairtrade-udgave.

Og som noget nyt kan samtlige Magnum is i år bryste sig af den bæredygtige Rainforest Alliance-certificering, der sikrer at chokoladen er produceret under ordentlige vilkår med respekt for naturen. Et samarbejde, der ifølge Jakob Knudsen, er led i en langsigtet plan.

- Værdierne i Rainforest Alliance stemmer overens med de ambitioner, vi har hos Frisko. Derfor er det planen, at omfanget af samarbejdet skal øges år for år.

10 "nyheder" på kortet
I år er der kommet hele tre nye bæredygtige medlemmer til Magnumfamilien i form af Magnum Infinity Chocolate & Caramel, Magnum Pistachio (billedet) og gengangeren Magnum Gold, der alle skal udfordre sidste års yndlings-is nummer et, Magnum Mandel.

I alt byder Friskos nye sortiment på 10 nyheder i forhold til sidste år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081