Han er oplært i en frivillig kæde og har altid haft en interesse for detailhandel og dynamikkerne bag.
Nu får den 28-årige Kasper Qvist Rasmussen karrierens hidtil største opgave – og ansvar – når han fremover skal være kædeansvarlig for Dagrofa-ejede Let-Køb.
Dagligvarekæden med 106 butikker er netop blevet relanceret og har planer om at vokse med nye butikker. I spidsen for den satsning står Kasper Qvist Rasmussen.