23948sdkhjf

Succes for digitale tilbudsaviser

Apple har opgjort app'en eTilbudsavis HD til at være den mest succesfulde danskudviklede iPad-app nogensinde i Danmark.
I alt 90.000 iPad-ejere, har downloaded app’en, der sikrer, at de modtager de digitale tilbudsaviser. App’en er udviklet af makkerparret Christian Birch (23) og Morten Bo (22):

- Danskerne elsker tilbudsaviser, men mange ønsker ikke at modtage tilbudsaviser i postkassen. Vi så derfor et stort behov for eTilbudsavis HD, som giver danskerne mulighed for fortsat at spare penge og finde inspiration, bare digitalt, fortæller Morten Bo.

Flere tilbud på vej
Apples seneste opgørelse bekræfter tendensen med digitale tilbudsaviser, og succesen med eTilbudsavis HD er ikke gået ubemærket hen. Karsten Ree og Frank Ludvigsen (tidl. Den Blå Avis) er for nylig trådt ind i eTilbudsavis og skal nu hjælpe de unge iværksættere igennem den svære opstart:

- Midt i al opmærksomheden omkring eTilbudsavis fokuserer vi på at skabe en endnu bedre oplevelse for forbrugerne og selvfølgelig også virksomhederne, som kan målrette tilbud og tilbudsaviser til forbrugere, der gerne vil modtage gode tilbud og inspiration, forklarer Christian Birch.

eTilbudsavis findes foruden iPad til iPhone og Android, hvor app'en er downloadet af flere end 240.000 forbrugere. Der er foretaget tusindvis af søgninger efter tilbud, bladret millioner af sider i tilbudsaviser, og danskerne kan glæde sig til endnu mere nyt fra de unge herrer fremover.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157