Et flertal i regeringens eget Detailhandelsforum er modstandere af at give frit slag for hypermarkeder, og dermed står ideen om at tillade gigantiske hypermarkeder i Danmark svagere.
- Jeg kan konstatere, at et flertal i forummet anbefaler, at der ikke på nuværende tidspunkt arbejdes videre med for-slaget om at etablere flere hypermarkeder i Danmark. Det vil jeg selvfølgelig tage med i mine overvejelser om, hvordan vi generelt kan styrke konkurrencen og fremme produktiviteten i Danmark i fremtiden, lyder Sohns kommentar.
Også miljøminister Ida Auken, SF, har tidligere over for Dansk Handelsblad givet udtryk for lydhørhed i forhold til Detailhandelsforums konklusioner.
Detailhandelsforum blev oprindeligt nedsat under den tidligere regering for at styrke de mindre butikker, når lukke-loven forsvinder 1. oktober.