For første gang i historien har supermarkedsgiganten Salling Group kastet sig over hjemmelevering af dagligvarer. Det skete fredag, da halvanden måneds testfase kulminerede med den officielle åbning af føtex.dk, som i første omgang skal levere dagligvarer online i Storkøbenhavn.
I spidsen for satsningen står den 38-årige Thor Skov Jørgensen. Han er en del af topledelsen i Salling Group og har ansvaret for nethandel og det digitale område – heriblandt det nye onlinesupermarked.