23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Power med nyt angreb på Elgiganten

Elektronikkæden Power har nu klippet snoren til sin nyeste satsning, der skal gøre kæden mere lønsom.

For få måneder siden meddelte Power-direktør Jesper Boysen, at man var klar med en ny franchisemodel. Nu har Power officielt åbnet sin første franchisebutik i Ringsted.

- Franchise-konceptet åbner helt nye muligheder for at bringe Power endnu længere ud og rundt i Danmark. Så hæng på – der venter meget mere lige om hjørnet, skriver Jesper Boysen på LinkedIn.

Med sin nye franchisemodel har Power overhalet sin største konkurrent, Elgiganten, indenom. Allerede i 2019 fortalte Elgiganten-direktør Peder Stedal til Børsen, at kæden overvejede at åbne franchisebutikker.

Men det er endnu ikke blevet til nogen. Planerne er sat på pause på grund af corona-travlhed, lyder det.

Power har et mål om inden for få år at nå op mod 31 butikker i Danmark. I dag er der 20. Siden sit indtog i Danmark i 2015 har elektronikkæden tabt over 370 mio. kr. på sin kraftige ekspansion.

Det skal den nye franchisemodel være med til at lave om på.

Ejerne af Powers nye franchise-varehus er makkerparret Steen Jensen og Jesper Abkjær Petersen. Ifølge Sjællandske Medier driver de i forvejen ni butikker i kæderne Punkt1 og Expert.

Power er en del af den norske koncern Power International A/S, som også driver Punkt1 og Expert.

Herhjemme har Elgiganten i årevis siddet tungt på elektronikmarkedet. Kæden har 38 varehuse fordelt over hele landet og en årlig omsætning på over 6 mia. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.15