Storkøbenhavn er blevet en kampplads for dansk dagligvarehandel og særligt én kæde, som ihærdigt forsøger at indfri sine ambitiøse ekspansionsplaner.
I 2017 fastslog Lidl, at kæden over en kortere årrække ville tredoble antallet af butikker i hovedstaden. Dengang havde Lidl cirka 20 butikker. Nu har den 28 – eller 40, når man tæller omegnskommunerne med.