Det var en regulær rotteplage, som sidste år lukkede supermarkedet i Fredericia Vestcenter, og det får nu et retsligt efterspil ved Retten i Kolding.
På mandag tager Retten fat på at behandle de to sager, der er rejst af Hephi Ejendomme i Århus mod KFIEjendomme - og den modsatte vej.
- Når vi slæber KFI-Ejendomme i retten, så er det, fordi de ikke har betalt husleje, siden SuperBest lukkede i august sidste år, og fordi det er deres pligt at sørge for, at kloaksystemet fungerer, som det skal, fastslår Jan Rasmussen, indehaver af Hephi Ejendomme i Århus.