Jens Bjørn Andersen er ansvarlig for 55.000 medarbejdere og en omsætning tæt på 100 milliarder kroner.
Og så er han en af inspirationskilderne til det historiske kursskifte, som dagligvarekoncernen Salling Group i disse år har gang i.
Salling Group – tidligere Dansk Supermarked – har i årtier været inkarnationen af en dansk virksomhed. Bygget fra bunden af en driftig jysk købmand, fondsejet og i daglig kontakt med en stor del af befolkningen.