Det kræver lige et dobbelttjek, men den er god nok: 2.112 procent stigning i resultatet på et år. Så godt går det for dagligvarekæden Kalaallit Nunaanni Brugseni, også kendt som KNB, i Grønland.
Samtidig nærmer omsætningen i den 16 butikker store kæde sig hastigt milliarden. Sidste år nåede salget op på næsten 945 mio. kr. – en vækst på 11 pct. i forhold til året før og noget over det forventede niveau på 4 pct.