Presset er stort, da Grindsteds nye Kvickly slår dørene op torsdag morgen klokken syv.
Presset har Claus Hviid vænnet sig til, da det har hvilet på hans skuldre i et år. Et stort planlægnings-, administrations- og indretningsarbejde er lige ved at være tilendebragt, og han er spændt på at se, hvor mange mennesker der dukker op torsdag morgen.
Natten til torsdag har han lejet sig ind på et hotelværelse i byen i tilfælde af, at bilen ikke vil starte.