23948sdkhjf

Normal tester butikskoncept på Vestfyn

Matas-konkurrenten Normal åbner næste måned en pop-up-shop i Assens på Fyn som et led i en test af det lokale marked. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Henover sommermånederne skal den lille butik - med navnet Minimal - gøre Normals ledelse klogere på, om det kan betale sig at åbne en rigtig Normal i byen.

- Assens har en størrelse, hvor vi er spændte på at se, hvordan det i det hele taget fungerer. Om det kunne være et sted, vi kan etablere os permanent. Det er ikke med det sigte alene, men Assens har en størrelse, hvor det er interessant at finde ud af, om der er et reelt grundlag for, at vi kan være der hele året, siger adm. direktør Torben Mouritsen til mediet.

Normal kom på ideen med at teste kædens butikskoncept i nye byer sidste år under coronakrisen. Det blev blandt andet til en Minimal-butik i Nyborg, som efterfølgende er blevet konverteret til en rigtig Normal.

Konceptet er i udgangspunktet det samme som Normals øvrige butikker, blot med mindre sortiment og tilpasset sommermånederne. Sidste år lavede Normal Minimal-butikker i blandt andre Skagen, Hornbæk og Henne Strand.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094