23948sdkhjf

Lillebror er verdens bedste ost

Med guld i kategorien ”smelteost” kan de klassiske ostehapser nu prale af at være verdens bedste af deres slags.
Lillebrors ostehapser er verdens bedste smelteost.

Det mener i hvert fald dommerne ved VM i oste, som blev afholdt i Wisconsin, USA, i starten af marts.

- Det er jo de samme kriterier, som dommerne anvender indenfor andre ostekategorier. Altså i hvor høj grad smag, konsistens, duft, ensartethed lever op til produktbeskrivelserne. Og her var vi altså de bedste i kategorien, siger en glad Jesper Thomsen, mejerichef på Birkum Ost, til Food & Culture.

Interesse i Fjernøsten
Mens Lillebrors ostehapser gennem mange år har haft et solidt tag i danske børn (og voksne), håber Jesper Thomsen, at guldmedaljen også kan udbrede kendskabet til den kasketklædte ostedreng uden for landets grænser.

- Vi kan nok ikke vokse ret meget mere på det danske marked, men til gengæld har vi de seneste år oplevet stigende interesse på markeder så fjernt som Kina og Fjernøsten. Og et verdensmesterskab skader garanteret ikke, siger han.

Lillebror ost vandt med scoren 98.95 foran produkter fra Land O’Lakes (98.90) og Associated Milk Producers, Inc. (98.80).

Skæreudgaven af Lillebror ost hedder i øvrigt i dag "Den go’e Samsø".

Birkum Ost, som er ejet af Arla, beskæftiger 85 ansatte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078