23948sdkhjf

Coop forstærker bestyrelsen

Det er to prominente navn, der skal forstærke bestyrelsen i Coop Danmark A/S.
Coop præsenterede torsdag sit bedste resultat nogensinde på både top- og bundlinje , men dermed stopper de positive nyheder ikke.

Således har Coop valgt at forstærke bestyrelsen med to prominente navne i form af 53-årige Pernille Spiers Lopez og 51-årige Claus Holst-Gydesen.

- Virksomheden er inde i en transformation, hvor vi løfter vores ambitioner for såvel økonomiske mål som ansvarlighed. Med to så stærke profiler som Pernille Spiers Lopez og Claus Holst-Gydesen understreger vi, at FDB er en professionel ejer, der ønsker, at Coop forstærker sin position og positive udvikling de kommende år, siger bestyrelsesformand Lasse Bolander, Coop og FDB.

Pernille Spiers Lopez har haft en 21 år lang karriere i Ikea, hvor hun valgte at stoppe sidste år. Senest har hun været global HR-direktør med ansvar for de ca. 135.000 medarbejdere i 24 lande. Før det har hun blandt andet været direktør for Ikea North America Services LLC, ansvarlig for kædens succesfulde ekspansion i USA og medlem af Ikeas topledelse i 10 år. I næste måned udsender hun i øvrigt bogen ”Hvis dit liv var et køkken – topchefens personlige værktøjskasse”.

Claus Holst-Gydesen har arbejdet i internationalt erhvervsliv i mere end 20 år. Han er i dag koncerndirektør i Werhahn KG og administrerende direktør for den tyske koncern inden for knive og køkkenudstyr Zwilling, der er repræsenteret over hele verden. Tidligere har han blandt andet været direktør for The Walt Disney Company, Whirlpool og i den danske mejerikoncern Arla Foods. Derudover er han medlem af bestyrelserne i de tyske virksomheder Melitta og Viegga.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173