Med en fødselssattest, der siger 77 år, er det ikke urimeligt at vende arbejdsmarkedet ryggen, som tøjforhandler Freddy Fogtmann nu gør. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Udlært i Superbrugsen i Kerteminde for en menneskealder siden valgte Freddy Fogtmann siden at skifte dagligvarer ud med konfektion og har drevet tøjbutik i byen i næsten 40 år.
For 10 år siden, i en alder af 67 år, valgte han i stedet at blive tøjgrossist, men det slutter nu, hvor hans hustru, Bente, er gået på efterløn.
- Jeg tror ikke, at det bliver let at stoppe, og der er mange omkring mig, der ikke tror på det, men jeg skal stoppe nu, siger han til mediet.