Rema 1000 i Hedensted får inden alt for længe ny købmand. Det bliver Jens Sørensen, Rema-købmand i Ejby, der overtager i Hedensted, så snart der er fundet en afløser til Ejby-butikken.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Udnævnelsen sker, efter Rema 1000 Hedensteds tidligere købmand gennem 15 år, Chano Nymann, sidste måned blev fyret med omgående virkning, hvilket skabte en del postyr i lokalområdet.
AnnonceIfølge hans hustru skyldtes fyringen, at købmanden foruden penge også havde aflønnet personalet i naturalier, hvilket er imod Rema 1000's politik.
- Jeg har været rigtig glad for at være købmand i Rema 1000 Ejby, og det er selvfølgelig vemodigt at tage afsked med både kolleger og kunder i butikken, siger den kommende Hedensted-købmand Jens Sørensen i en pressemeddelelse og tilføjer:
Annonce- Da muligheden for at blive købmand i Rema 1000 i Hedensted bød sig, vidste jeg med det samme, at jeg måtte slå til, og så var det jo bare rigtig fedt, at jeg blev valgt.
AnnonceI mellemtiden er butikken blevet drevet af en afløser.
Annonce Annonce