Danmarks største onlineforhandler af senge har i den grad kunnet mærke, hvordan coronaen både resulterede i et stigende onlinesalg og et øget fokus på hjemmet.
Således lykkedes Aarhus-virksomheden Bedre Nætter sidste år med at øge omsætningen med mere end 100 mio. kr. til 208 mio., mens også bundlinjen nåede hidtil usete højder. Før skat lød årets resultat på 12,3 mio. kr. svarende til mere end en seksdobling af 2019-resultatet.