23948sdkhjf

Unisport med rekordomsætning

Det gik stærkt i det seneste år for Unisport, der hidtil mest har solgt fodboldudstyr, men de senere år også har gjort sig i sportsudstyr generelt.

De kommer ud af 2020 med en omsætning på 439 millioner kroner, hvilket slår rekorden fra 2019 på 391 millioner.

Det skriver Børsen.

Ikke bekymret for underskud

Virksomheden, der er grundlagt i 1995, har størstedelen - 90 procent - af deres omsætning fra deres webshop, men de har også fysiske forretninger i form af en butik på Strøget i København og en flagskibsbutik i Paris.

Selvom det på omsætningsfronten ser godt ud - og direktør Michael Burk satser på, at de i 2021 runder den halve milliard i omsætning - så ser det anderledes ud, når man ser på årets resultat.

Der lander Unisport på et resultat på minus 17,1 millioner, og det er fjerde år i træk med underskud. Men det bekymrer ikke Michael Burk, der lægger vægt på, at der skal investeres stort, hvis målsætningen om at blive Europas største på sportsudstyr-markedet skal indfries.

- Underskuddet skyldes planlagte investeringer uden for Danmark. Vi er i gang med at bygge en forretning op, og det giver en del engangsomkostninger som f.eks. ved åbningen af flagskibsbutikken i Paris, der åbnede i 2019. Det samlede resultat vil blive væsentligt forbedret i 2021. Jeg kan ikke komme det nærmere, da det stadig er tidligt på året, men der er da sandsynlighed for, at det samlede resultat også ender i plus, siger Michael Burk til Børsen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078