Han mener nemlig, at politikerne tog det første skridt, da de med den seneste kommuneplan åbnede op for, at der kunne ske byudvikling i den østlige ende af Østergade. Foreløbig er resultatet, at Netto, Aldi og Rema 1000 har placeret sig her.
Til gengæld er der en håndfuld tomme butikslokaler i Rødekro centrum, da det er dagligvarebutikkerne, der tiltrækker folk.
Ifølge Volmer Kryger vil forretningslivet i Rødekro derfor blive delt i to, hvor den ene del kommer til at ligge ved det yderste af Østergade, mens den anden vil være ved Fakta og SuperBrugsen.