De danske små og mellemstore virksomheder har iført sig den europæiske førertrøje, når det kommer til e-handel.
Det fremgår af en ny analyse fra organisationen SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore danske virksomheder.
Ifølge analysen er det 38 procent af de danske virksomheder med 10 til 249 ansatte, der har indtægter fra internethandel. Det er den højeste andel i Europa. Nummer to er Irland med 33 procent, mens EU-gennemsnittet er 18 procent.