23948sdkhjf

Elforretninger kan komme i ny knibe efter chip-mangel

Der har i efterhånden lang tid været en international mangel på computerchips, og det har medført problemer med leverancer af forskellige el-produkter.

Hidtil har problemet dog primært gjaldt for de produkter, hvor kunder har ledt efter meget specifikke modeller og mærker. Derimod har standardmærker og -varer typisk været til at få fat i, idet mange af de store spillere - herhjemme for eksempel Power og Elgiganten - har haft store lagre af standardvarer.

Men nu er udviklingen ved at vende, fordi producenterne i højere grad vælger at prioritere de sparsomme computerchips til deres dyrere produkter.

Her kan der for eksempel være tale om at producenterne vil opretholde leverancer på kraftige grafikkort frem for de mere almindelige af slagsen. Det skriver Finans.

Udover at manglen på computerchips i sig selv skaber problemer, så har coronapandemien skabt stor efterspørgsel på el-artikler - blandt andet fordi mange har arbejdet hjemmefra eller har valgt at bruge penge på nyt udstyr, når de ikke har kunnet bruge penge på rejser og oplevelser - og det bliver svært at følge med på.

Det fortæller Powers salgschef, Simon Frølich, til Finans.

- Vi oplever en utrolig stor vækst hos Power, hvilket lægger et yderligere pres på vores forsyningskæder, fordi situationen ikke har forbedret sig henover sommeren. Lige nu holder vi skindet på næsen, men alle produktgrupper er ramt af svigtende leverancer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109