23948sdkhjf

Stor dansk modeportal ryger på udenlandske hænder

Den danske modeportal, Stylepit, hvor man kan købe modetøj fra danske og udenlandske mærker, er kommet på nye hænder.

I hvert fald på papiret. For i praksis er det egentligt den samme ejer, der står bag.

Ifølge Finans er Stylepit nemlig nu ejet af britiske M and M Direct, som er ejet af danske Anders Holch Povlsen. Men det forholder sig bare sådan, at det også var Anders Holch Povlsen, der hidtil har ejet Stylepit, og derfor er det altså stadig Bestseller-ejeren, der står bag Stylepit.

Anders Holch Povlsen overtog M and M Direct for syv år siden. Koncernen blev grundlagt i 1987 og har i dag lager i England og salg af tøj i flere europæiske lande.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Heartland, Anders Holch Povlsens investeringsselskab, i forbindelse med ejerskiftet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094