Canadierne har smidt 15,9 mia. norske kr. på bordet for overtagelsen af samtlige aktier i det børsnoterede selskab Statoil Fuel & Retail ASA. Statoil Fuel & Retail har eksisteret i Skandinavien i mere end 100 år og har i dag ca. 2.300 tankstationer, hvoraf 68 % er drevet af koncernen selv. Ifølge Dansk Handelsblad oplyser Statoil Fuel and Retails danske kommunikationsdirektør Per Brinch, at salget ikke kommer til at betyde nogen ændringer for de danske servicestationer.