23948sdkhjf

Flying Tiger på vej med international offensiv

Flying Tiger Copenhagen havde et yderst skidt 2020 præget af nedlukninger og restriktioner. Det førte blandt andet en nedgang i omsætningen på 34 procent med sig.

Men nu skal der nye boller på suppen for kæden, der har 850 butikker i 26 lande.

De er nemlig på vej med en ny international satsning, der involverer flere nye butikker i Mellemøsten.

Det skriver Finans.

Direktør ser stort potentiale

Det indebærer et samarbejde med tre partnere, blandt andet The Azadea Group, der driver forretninger for andre store virksomheder som Zara og Dechathlon.

Således er planen at åbne butikker i Saudi-Arabien, Israel og De Forenede Arabiske Emirater, blandt andet i Dubai.

Det er målet, at de første forretninger skal åbne i begyndelsen af 2022.

- Det er endnu en vigtig aftale i vores nye ekspansionsplan. Målet er fortsat 200 butikker over de næste par år. Vi kan ikke for nuværende definere, hvor mange butikker der indgår i forretningsplanerne for de enkelte nye lande. Men det er aftaler med stort potentiale, siger Martin Jermiin, adm. direktør for Zebra A/S, der er moderselskab for Flying Tiger Copenhagen, til Finans.

De oplyser derudover, at ekspansionsplanerne også på sigt kan omfatte yderligere områder, hvorfor de i øjeblikket undersøger mulighederne på de sydøstasiatiske markeder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109