23948sdkhjf

Coop vil investere millioner i startups

Coop Invest sætter, med en ny strategi, ny bestyrelse og et trecifret millionbeløb, retningen for et nyt forretningsområde.

Coop Invest fungerer som udviklingsselskab for alle aktiviteter i Coop koncernen, der ikke er direkte drevet af kerneforretningen i dagligvarer og bank. Reklamebureauet Republica, FDB Møbler og Severin Kursuscenter er nogle af de selskaber, der ligger under Coop Invest.

Nu er der sat en ny ambition, hvor selskabet vil foretage en række aktive investeringer i mindre virksomheder, der kan drage fordel af de kompetencer, som er til stede i Coop-koncernen – eksempelvis inden for fødevareområdet og det digitale univers omkring Coops loyalitetsapp.

Derfor søger de nu startups, som de kan investere i og hjælpe på rette vej.

- Vi vil gerne udnytte de styrkepositioner, som Coop har, til at skabe nye rentable virksomheder sammen med innovative iværksættere. I Coop har vi en række kompetencer og aktiver, som vi kan bringe i spil og dermed hjælpe med at bygge nye sunde forretninger. Gennem Coop Crowdfunding har vi allerede indblik i en række startups, der er relateret til fødevarer, og der vil måske også være muligheder, siger Coop-bestyrelsesformand Lasse Bolander i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125