Mens placeringen af den første Fakta er hemmelig, kommer Fakta nummer to i 2013 over for Lidl på Tåstrup Møllevej. Her er det Århus-firmaet Innovater A/S, som køber og bygger på Faktas vegne.
For ikke at støde mod reglen om mindst 500 meter mellem dagligvarebutikker, skal der laves et nyt rammeområde omfattende et lokalcenter med både Lidl og Fakta som et tillæg til kommunen og en ny lokalplan som erstatning for den eksisterende.
Målet for Fakta på Tåstrup Møllevej er, at planafdelingens to forslag til lokalplan og tillæg til kommuneplanen vedtages af byrådet i november.
Byggearbejdet på den 1.000 kvadratmeter discountbutik går i gang, når planerne er vedtaget.