23948sdkhjf

Dansk skokæde lukker alle butikker

For ikke så længe siden kunne vi fortælle, at Anders Holch Povlsen havde solgt ud af sin andel af den danske skokæde Bianco.

Kæden, der i sin storhedstid havde 180 butikker i alt, har haft underskud siden 2011. Anders Holch Povlsen havde under sin tid hos Bianco postet store summer i kæden.

Nu, hvor han er ude, er det fortsat med at gå den forkerte vej for kæden, der i dag ejes af Last Studio.

Og nu kommer de til at lukke deres sidste tilbageværende butikker i både Danmark og Norge.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Det er samlet set 23 forretninger, som skal lukke, og de præcise lukketider vil afhænge af de eksisterende lejemåls varigheder, men det vil være inden længe.

Det skal dog ikke betyde, at Bianco Footwear lukker og slukker.

For selvom de ikke længere skal drive egne butikker, så vil de fortsætte med at producere sko til salg hos andre forhandlere.

-  Vi tror på en stærk fremtid for Bianco i et tæt samarbejde med professionelle aktører, der et har højt kendskab og stor berøringsflade med vores forbrugere. Herunder vil der blive diskuteret "Shop i Shop"- løsninger, der fremadrettet skal sikre Bianco-konceptets synlighed over for forbrugerne, siger Bianco-direktør Thomas Rosenvold Tygesen til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07