23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Albani-arbejdere genoptager arbejdet

Efter næsten en uges strejke har de 85 bryggeriarbejdere genoptaget arbejdet på Albani, men konflikten er endnu ikke løst.
Annonce

De 85 bryggeriarbejdere på Albani, som har strejket siden torsdag kl. 21.00 i sidste uge, genoptog her til morgen arbejdet.

Det sker i et forsøg på at komme i en ny dialog med ledelsen, fortæller fællestillidsmand Kirsten Liisberg til Fyens Stiftstidende.

Annonce
Mådehold ikke belønnet

Bryggeriarbejderne er utilfredse med, at ledelsen ikke lagde op til lønforhøjelser ved den seneste forhandling, selv om kvartalsregnskabet fra Royal Unibrew – som ejer Albani – lå 10 mio. kr. over det forventede resultat på 44,5 mio. kr.

Annonce

Det vakte vrede hos bryggeriarbejderne, som med stemmerne 39 for og 32 imod onsdag valgte at fortsætte strejken.

Bryggeriarbejderne er især skuffede over, at de ikke belønnes i de positive tider efter at have udvist mådehold de sidste år med dårligere resultater.

Annonce
Direktørlønninger skudt i vejret

Samtidig er direktionsmedlemmernes lønninger skudt i vejret, så hvert direktionsmedlem i gennemsnit tjente 6,9 mio. kr. i 2011 mod 2,8 mio. kr. i 2007.

- Direktionsaflønningen besluttes jo af bestyrelsen. Den er markedsbestemt. Direktion får en fast løn, og derudover er der bonusordninger, som er resultatbestemt, siger adm. direktør Henrik Brandt til Fyens Stiftstidende om den sag.

Annonce

Ledelsen har fastholdt som krav for fortsat forhandling, at bryggeriarbejderne genoptog arbejdet, ligesom fællestillidsmand Kirsten Liisberg onsdag erkendte, at en fortsat strejke var økonomisk belastende for de ansatte.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web03