23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sygehusrobot er efterspurgt i detailhandlen

Det er egentligt en robot målrettet sundhedssektoren, men i kølvandet af corona oplever UVD Robots flere og flere henvendelser fra detailhandlen.

UVD Robots har udviklet en robot, der med UV-lys kan desinficere overflader og luft på hospitalsstuer for bakterier og vira, men nu ser det ud til, at robotterne også skal i aktion hen over indkøbsvogne, kølediske og andre overflader i detailhandlen.

I hvert fald har UVD Robots landet en aftale med tyske OCC, der leverer udstyr og produkter til store supermarkedskæder primært i Tyskland.

Det oplyser Per Juul Nielsen, fra UVD Robots.

- Oprindeligt udviklede vi vores robotter til sundhedssektoren, herunder til operationsstuer, i denne sektor oplever vi - også på bagkanten af coronapandemien - en meget stor interesse for vores desinfektionsløsning, siger Per Juul Nielsen, CEO i UVD Robots, der ikke ønsker at uddybe, hvor stor en ordre, der er tale om.



- Vi kan ikke sige noget om ordrestørrelse, volumen eller mere da det er fortroligt og i øvrigt afhænger af hvordan samarbejdet og og accepten af vores robotter i denne sektor udvikler sig, siger han.

Anden ordre på en måned

Det nye partnerskab gør, at OCC Commercial Consulting kan indsætte UVD-robotter i supermarkeder, der automatisk desinficerer butiksområder, inklusive hylder, gange og kasse-sluser.

Derved opnås en omfattende infektionsforebyggelse gennem brug af bakteriedræbende UV-C lys mod vira og bakterier på overflader og i luften.

Ordren til tyske OCC er den anden på under en måned for UVD Robots. I slutningen af september fik firmaet en ordre på 100 robotter fra EU.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11