23948sdkhjf

Ikea-direktør varsler prisstigninger

Det vil blive dyrere at fylde hylderne i Ikeas varehuse verden over. Sådan lyder meldingen fra Inter Ikea Group, der er forsyningsansvarlig for møbelgiganten, og som i seneste regnskabsår måtte se resultatet falde grundet stigende priser på fragt og råvarer. 

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I årsrapporten beskriver Inter Ikea Group, at det grundet forstyrrelserne i de globale forsyningskæder har været en udfordring at holde lagre og hylder fyldte, og forventningen er, at den situation vil fortsætte ind i 2022.

– Knapheden og prissætningen af ​​råvarer, og så de logistiske problemer - det betyder, at det bliver svært at vokse i FY22 (finansåret 2022, red.). Selvfølgelig planlægger vi vækst, vi vil gå efter det, men det bliver meget, meget hårdt arbejde i vores forsyningskæde og også med vores forhandlere, siger Martin van Dam, finansdirektør i Inter Ikea Group til Reuters.

Indtil videre har selskabet holdt varehusenes indkøbspriser på et stabilt niveau, men nu må det næste led i kæden altså indstille sig på, at en del af prisstigningerne vil lande her. Martin van Dam understreger dog over for Reuters, at det i et vist omfang vil være op til butikkerne, hvor meget af prisstigningen de vil sende videre til kunderne.

Erhvervsmediet Finans har i den forbindelse kontaktet Ikea Danmark, der hverken kan garantere prisstigninger eller –fald.

”Men situationen i den globale transport- og forsyningskæde er helt grundlæggende uforudsigelig. Det produkt, vi står og mangler i dag, kan være på hylderne igen i morgen. Udfordringen er, at vi ikke ved det på forhånd, fordi vi ikke får informationen,” skriver kommunikationschef Christian Mouroux i en mail til avisen.   

Læs mere om: IKEA
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.159