Nu har butikken efterhånden ligget hen som en ruin i længere tid, end den holdt åbent. Som det ser ud nu, får Spentrup-borgerne dog inden for et halvt år igen mulighed for at bruge fem minutter eller mere i Fakta . Det fortæller Flemming Poulsen, udviklingschef i Fakta. Han kommenterer ikke Faktas planer, men oplyser, at lejeaftalen ikke er trådt ud af kraft. - Vi har jo en lejekontrakt, og udlejer er derfor forpligtet til at bygge butikken op igen, siger Flemming Poulsen.