Dansk Supermarked både omsatte for og tjente færre penge i 1. kvartal af 2012 end det forgangne år. Med et overskud for perioden på 267 mio. kr. var indtjeningen 26 procent lavere end i 2011, mens omsætningen faldt med godt 1 mia. kr. til 13.030 mio. kr. I kvartalsrapporten fra A. P. Møller-Mærsk A/S forklares udviklingen blandt andet med en negativt påvirkning af salget af Netto UK samt øgede afskrivninger fra nye forretninger. - Dansk Supermarked vandt markedsandele i Danmark, primært på grund af nye Netto-forretninger, mens omsætningen på de tyske og polske markeder steg på grund af inflation. Omsætningen i Sverige faldt med 4,9 procent på grund af et fald i mængder, uddyber koncernen. Ifølge kvartalsrapporten steg omsætningen samlet med 0,8 procent i sammenlignelige tal renset for valutaeffekter. 13 nye forretninger blev åbnet i første kvartal 2012, hvilket bragte det samlede antal forretninger op på 1.316.
Overskuddet falder hos Dansk Supermarked
Frasalget af engelske Netto UK kan aflæses direkte i regnskabstallene for årets første kvartal hos Dansk Supermarked.