- Det er ingen hemmelighed, at SuperBrugsen blev hårdt ramt, da Fakta åbnede sin butik i Stenlille for tre år siden. Men medarbejderne kæmpede sig tilbage som områdets eneste madbutik med slagter, delikatesse, et stort udvalg af frugt og grønt, siger uddeler Anders Jensen, der kom til Stenville sidste sommer fra SuperBrugsen Borup.
- Jeg har fået ansvaret for et team af fantastisk dygtige og engagerede medarbejdere, som kender kunderne godt og ved, hvad der skal til for at give dem en god oplevelse i butikken, siger han.
Sammenlignet med perioden før konkurrencen fra den nye Fakta er SuperBrugsen Stenlille nu større målt på omsætning.