I øjeblikket arbejder man på højtryk for at gøre butikken klar til åbningen, og Anders Larsen, der er salgschef i 12 Fakta-butikker, inklusiv den i Korsør, fortæller, at man snart vil uddele en avis med gode åbningstilbud til alle husstande i byen.
Samtidig med åbningen af den nye Fakta sker der også en lukning af den eksisterende Fakta på Halsskovvej. Personalet flytter over i den nye butik, forklarer Anders Larsen.
Den nye Fakta vil have et salgsareal på 757 kvadratmeter.
Om et par måneder åbner også SuperBrugsen en butik i Korsør, side om side med den nye Fakta.