Hos Coop forventer man imidlertid en fortsat stigning til EU-niveauet på 25 procent inden for fem år, fortæller food-direktør i Coop Jens Visholm. Det samme gør Dansk Supermarked, fortæller direktør for fødevareindkøb Morten Petersen. - Over en bred kam har de danske dagligvarekoncerner arbejdet intenst med det, og vi ser ingen tegn på, at danskerne har noget imod udviklingen, siger Henrik Stender-Rasmussen, direktør i GFK, der har analyseret danskernes indkøbsadfærd i over 50 år.