23948sdkhjf

Biltema på vej med nyt vestjysk varehus

I flere år har Biltema budt sig til ved en grund på et erhvervsareal i vestjyske Holstebro.

Og efter lidt tovtrækkeri ser det nu ud til, at de får lov at opføre et nyt varehus.

For hos kommunen er man også begejstrede for idéen om en Biltema i byen, så inden længe ser det ud til, at der sker noget.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Før Biltema kan få lov at tage første spadestik til byggeriet kræver det dog, at salget af grunden - der i dag ejes af Holstebro Kommune - godkendes i kommunens økonomiudvalg.

Det bekymrer dog ikke Biltemas adm. direktør Jacob Borring Møller, der har fået et godt forhold til kommunens borgmester, socialdemokraten H.C. Østerby.

- Med mindre kommuner som Holstebro eller Thisted kan vi godt fornemme en ekstra service. De er som butikker, fordi de godt ved, at gives der dårlig service, kommer kunden ikke igen. Med de større - lad os sige Aarhus - bliver man jo nærmest sendt ud, før man har nået at drikke kaffen. De store kommuner ved udmærket godt, at de har så meget at vælge og vrage mellem. I Holstebro har der været en helt anden tilgang. Det er lige før, jeg vil tro, at H.C. Østerby ville vaske min bil. Anders Debel (direktør for Teknik og Miljø, red.) ringede ofte, og det var ikke for at høre til mit helbred, men minde os om, at "vi nu skulle huske Holstebro". De er gået langt for os, og det er fedt at opleve, siger direktøren til avisen.

Der er i dag 13 Biltema-varehuse i landet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125