Alt imens dagligvarekampen herhjemme når nye højder får den svenske onlinedagligvareudbyder Motatos lov til at gå under radaren.
Ikke desto mindre går deres forretning godt i Danmark, hvor de har været siden 2020.
I modsætning til konkurrenter som Nemlig.com, Coop og Wolt sælger Motatos udelukkende madvarer, der kan være med til at nedbringe madspild. Det vil sige produkter, som ellers ville risikere at være blevet smidt ud på grund af fejlagtig emballage, overproduktion eller lignende.