23948sdkhjf

Konkursramt møbelkæde sælger ud

Den konkursbegæring, der fredag udløste et konkursdekret mod Møbel Koncept ApS, som har drevet ni butikker gennem møbelkæden Living Room, kom fra en kreditor, der ikke havde modtaget betaling.  

Det oplyser advokat Morten Bjerregaard, der er udpeget som kurator på konkursboet. 

Han fortæller, at der endnu ikke er overblik over, hvilke aktiver og krav, der findes i konkursboet. I årsregnskabet fra 2020/21, som var det eneste, selskabet nåede at offentliggøre, lyder den samlede gæld på 10,3 mio. kr., hvoraf de 7,2 mio. kr. var gæld til leverandører.  

Fire butikker åbnet 

I samme årsregnskab er varebeholdningen opgjort til 8,1 mio. kr., og kurator er nu begyndt at sælge ud af lageret, for at få penge i kassen til konkursboets kreditorer.

Derfor er fire af de ni butikker i disse dage åbne, hvilket har ført til yderligere frustration hos nogle af de kunder, der har ordrer ude at hænge. I Facebook-gruppen “Living-Room konkurs?”, der tæller mere end 350 medlemmer, kan man læse, hvordan flere forgæves har forsøgt at afhente varer, der blev købt og betalt, inden konkursdekretet fredag blev afsagt.  

Og Morten Bjerregaard fortæller, at utilfredsheden i flere tilfælde er gået ud over det personale, der udgøres af tidligere Living Room-ansatte suppleret med folk, kurator har hentet ind til opgaven.  

– Mange kontakter os med deres forståelige frustrationer, herunder folk der taler meget grimt og har svært ved at respektere, at vi i konkurssager ikke kan sagsbehandle over telefonen. Men vi må henvise til, at man henvender sig skriftligt med sine dokumenterede krav, siger advokaten.  

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Stor sportskæde lukker otte butikker
Sengespecialisten tilbage i rødt efter opkøb
Aarhusiansk erhvervsmand investerer i cykelhjelme
400.000 gæster på én dag
Nye tal viser, hvad butikstyvene stjæler: Særligt én varegruppe stikker ud
Giver ikke op så let: På denne ø skal købmanden bare overleve
Andre Nordiske Medier
Food Supply DK
Leder IDAG
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.126